Undgå havarier på dine maskiner med den rigtige smørefedt

Smørefedt har stor betydning for dine maskiner og maskindele. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige smørefedt, hvis du vil undgå ineffektiv drift, fejl og nedbrud. Det gælder, uanset om maskinen f.eks. er ombord på et skib, er en traktor eller en entreprenørmaskine.

Det viser sig, at op mod halvdelen af maskin- og motorproblemer kan undgås med den rigtige smøring og den rigtige smørefedt. I denne artikel dykker vi ned i, hvad smørefedter gør, og hvordan du vælger den rigtige smørefedt.

Se mere
/

Hvilket formål tjener smørefedter egentlig?

Lad os starte helt fra bunden. Smørefedter har en lang række funktioner, som både er at give god smøring samt mindske friktion og slitage – men lige så vigtigt at beskytte mod vand og snavsindtrængning. 
 

  • Friktion: smørefedter kan hjælpe med at minimere varmeudvikling og energiforbrug
  • Slid: smørefedter kan reducere mekanisk slid
  • Korrosion: smørefedter kan beskytte overflader mod rust
  • Temperatur: smørefedter kan absorbere og overføre varme
  • Snavs: smørefedter kan sikre mod snavsindtrængning


Det vigtigste er, at du vælger smørefedt, der er udviklet til at fungere under de givne forhold. Smørefedter kan eksempelvis være udviklet til at fungere under høj belastning eller lave eller høje omdrejningstal, lav eller høj temperatur eller til at håndtere et vådt miljø.

Hvilke ingredienser er der i smørefedt?

En smørefedt består af tre basale ingredienser: en baseolie, additiver og et fortykkelsesmiddel. Typen af fortykkelsesmiddel har stor betydning for dets egenskaber.

Det enkelte fortykningsmiddel giver forskellige fordele og ulemper, der specifikt har at gøre med shear stabilitet, pumpbarhed, varmebestandighed og vandmodstand.


Hvilke temperaturområder skal smørefedten arbejde i?

Det er vigtigt, at du er opmærksom på, at de forskellige fedttyper er udviklet til at arbejde ved forskellige temperaturer. Hvis ikke du vælger en smørefedt, der passer til temperaturforholdene, risikerer du, at fedten bliver for “tykt” og ikke kan distribueres. Hvis der ikke pumpes smørefedt rundt i centralsmøresystemet, kan det i værste fald ende med havari.


Hvad skal smørefedten bruges til?

Noget af det du også skal være opmærksom på, når du vælger smørefedt er, hvilke godkendelser der er påkrævet. Forskellige brancher kan nemlig have forskellige krav. Derfor er det vigtigt, at du undersøger, hvilke krav smøremidlet skal overholde.

Du skal desuden være opmærksom på, at det ikke er alle smørefedter, der kan blandes. Smørefedter på forskellig sæbebasis bør ikke blandes med hinanden, da en blanding har en uheldig virkning på temperaturbestandigheden og smøreegenskaberne. Du bør også undgå at blande forskellige oliesorter.

Få rådgivning om valg af smørefedt 

Der er stor forskel på de forskellige smøremidlers egenskaber, og det kan koste dig dyrt i driftsstop at fylde den forkerte på. I en travl hverdag, hvor smørefedter måske ikke er det, der fylder mest på agendaen, kan det også være svært at skelne det ene produktnavn fra det andet.

Hos Uno-X Smøreolie hjælper vi dig meget gerne med at vælge de rigtige smørefedter til dine maskiner. Og vi hjælper dig gerne med at forenkle din hverdag, så du får et smøresystem med så få forskellige smørefedter som muligt.

Vi er rådgivere og ikke sælgere. For os handler det altid om, at du får den smøreolieløsning, der sikrer dig bedst performance og driftssikkerhed – også selv om vi må pege dig i en anden retning end os. Det kan du stole på.

Smørefedt til fødevareindustrien

Hvis der er en risiko for, at smørefedten utilsigtet kan komme i forbindelse med fødevarer, skal fedten være fødevareregistreret. Det gælder også for emballageprodukter, der anvendes i fødevareindustrien. Ofte vil der være krav til, at smørefedten er tildelt en NSF H1 registrering.

Hvad betyder de forskellige begreber? 

For at kunne vælge den rigtige smørefedt, bør du forstå den basale terminologi på området. Ofte brugte udtryk omfatter følgende:

  • Viskositet
  • Fortykningsmiddel
  • Kompatibilitet
  • NLGI-konsistens
  • Shear stabilitet
Den rigtige smørefedt – det betyder terminologien

Viskositet

Olieviskositeten beskriver oliens flydeevne. Viskositeten er også omtalt som oliens modstand eller indre friktion mod at flyde ved en given temperatur. Viskositeten er den vigtigste af alle oliens parametre. Det er vigtigt at vælge den rigtige viskositet for at få en olie i fedten, der smører optimalt.

Arbejder du ved høje temperaturer, får du ekstra fordele ved at vælge en smørefedt med høj viskositet. Den høje viskositet vil hjælpe med bedre slidbeskyttelse og give mindre friktion.

Modsat skal du typisk vælge en smørefedt med en lav viskositet, hvis du arbejder ved lave temperaturer. Den lave viskositet giver en bedre flydevene – eksempelvis hvis du koldstarter maskinerne.


Fortykningsmiddel

Smørefedt består af et fortykkelsesmiddel (også kaldet sæbe), som har til formål at binde smørefedten sammen. Fedtens vandmodstand og varmebestandighed bestemmes hovedsageligt af fortykningsmidlet. 

Der er to brede kategorier af fortykningsmidler, der bruges til at fremstille fedt. Sæbebaserede fortykningsmidler (dvs. fedtsyremetalsalte) og ikke-sæbebaserede fortykningsmidler (kulbrinte, uorganiske og organiske).


Kompatibilitet

I forhold til smørefedt refererer kompatibilitet til, hvorvidt forskellige smørefedter kan bruges sammen uden at forårsage negative reaktioner eller tab af smøring. Dette er vigtigt, fordi blanding af uforenelige smørefedter kan føre til en række problemer – blandt andet nedsat ydeevne.


NLGI-konsistens

Konsistensen angiver, hvor hård eller blød en smørefedt er. Tallene går fra 000 til 6, hvor det typiske arbejdsområde er 000 til 3. 000 til 00 betragtes som flydefedt.


Shear stabilitet

Shear stabilitet er et mål for, hvor godt en smøreolie kan bevare sin tykkelse (viskositet) og smøreevne, når den udsættes for mekanisk stress og bevægelser inde i en maskine.

Tjek holdbarheden på smørefedten 

Det lyder måske basalt. Men mange glemmer at tænke over, at smørefedter kan blive for gamle. En tommelfingerregel er, at smørefedter kan holde sig 5 år. Er smørefedten ældre end det, risikerer du en forringelse af ydeevnen. Derfor bør du kun indkøbe det antal kilo, du ved, du kan nå at bruge inden for tidshorisonten.

Er du i tvivl, om du har den optimale sammensætning af smørefedter?

Lad os hjælpe dig med at sammensætte den rigtige løsning til dine maskiner og udstyr. Vi hjælper dig gerne med at forenkle din hverdag, så du har et enkelt smøresystem med så få forskellige smørefedter som muligt.

Kontakt os i dag, så ringer en af vores rådgivere til dig.