Hvorfor er olieanalyse noget, du bør foretage regelmæssigt?

Forestil dig, at du kan kigge ind i dine maskiners motorer og få et øjebliksbillede af deres tilstand. Altså at du kan få en form for tilstandsrapport, der fortæller dig, om dine maskiner fungerer optimalt. Eller om der er uregelmæssigheder at spore.  

Det er netop, hvad du får med en olieanalyse. 

Se mere
/

Undgå maskinhavarier

Præcis ligesom vi mennesker har godt af et helbredstjek engang i mellem, har maskiner godt af det samme. Faktisk viser det sig, at langt de fleste (op til 70%) maskinhavarier kunne være undgået med regelmæssige olieanalyser og forebyggende indsatser.

Desværre er det stadig langt fra alle virksomheder, der har sat olieanalyser i system og får tjekket oliens tilstand regelmæssigt.

Bliv kontaktet og hør mere om olieanalyser

Hvilke gevinster er der ved at få foretaget olieanalyser?

Det lyder måske for godt til at være sandt, men det kan faktisk vise sig at være en god forretning at have styr på, hvordan olien i dine maskiner har det. Men hvordan? Det får du nogle svar på her.

1.
Forlæng maskinernes levetid

Olien er “blodet” i dine maskiner. Den smører, køler og renser komponenterne. Og det er med til at sikre, at maskinerne fungerer effektivt og med minimal slitage. På samme måde som vi mennesker kan finde sygdomstegn i blodprøver, kan du med olieanalyser finde svar på uregelmæssigheder i dine maskiner. Det siger næsten sig selv, at jo før du opdager tegn på uregelmæssigheder desto bedre.

Olieanalyser kan for eksempel afsløre tidlige tegn på slid eller forurening, før det bliver til driftstop. Det betyder, at du kan foregribe situationer, der kan resultere i større skader. På den måde kan du med en forebyggende indsats forlænge levetiden på dit udstyr.


2.
Optimer dine maskiners yde­evne

Olieanalyser handler ikke alene om at forlænge levetiden på dine maskiner, men også om at sikre, at de altid kører med optimal ydeevne. Når du regelmæssigt kontrollerer olien og har styr på, at den er ren og fri for forurenende partikler, arbejder maskinerne mere effektivt. Det resulterer ikke blot i færre uplanlagte nedbrud, men også i en mere stabil og økonomisk drift.


3.
Forebyg maskinnedbrud

Har du prøvet det, ved du, at uforudsete maskinnedbrud kan være dyre – ikke alene i reparationsomkostninger, men også i tabt produktivitet. Med olieanalyser kan du for eksempel afsløre begyndende slid i lejer eller komponenter, inden det udvikler sig til driftsstop. Og på den måde kan du udbedre begyndende svaghedstegn, inden det koster dig maskinnedbrud.


4.
Spar på unødvendige olieudgifter

Når du overvåger olien regelmæssigt, får du indsigt i, hvornår det er tid til at skifte olie. Det kan hjælpe dig til at optimere olieskifteintervaller, så du hverken skifter olie for tidligt eller for sent. Du skifter altså kun olie, når det er nødvendigt, hvilket reducerer dit olieindkøb samt mængden af spildolie. Det sparer dig penge på bundlinjen – men også på miljøkontoen.

Bliv kontaktet af en rådgiver

Nem olieprøvetagning med QR-kode

Det er nemt og tager kun få minutter at registrere en olieprøve. Der udtages en prøve fra maskinen med (Uno-X/MainTest) analysekittet. Scan QR-koden på flasken med din smartphone, følg linket og indtast det LabID der hører til maskinen. Du bliver guidet gennem processen og efter få klik, er prøven registeret. Du kan også registrere via PC. Gå ind på maintest.dk, indtast de 12 karakterer der står ved siden af QR-koden – så er du i gang!

Send prøven ind og du modtager en analyserapport 3-5 hverdage efter laboratoriet har modtaget prøven. 

Hvorfor sætte olieanalyser i system?

Har du ikke et fast system for, hvornår du tager olieprøver, går det ofte i glemmebogen og sker sporadisk – og måske for sent i forhold til at kunne reagere på symptomer. Dernæst er det altafgørende at have historiske data at kunne sammenholde olieanalyserne med. Få du lavet regelmæssige olieprøver, vil du hurtigt opdage ændringer i forhold til tidligere analyseresultater.

Sidder du og tænker, hvor ofte det er nødvendigt at lave olieprøver og -analyser? Det er svært at svare entydigt på. Det kommer an på, hvor betydningsfulde maskinerne er for driften – og hvor store konsekvenser driftstop og havari vil have. Vores anbefaling er minimum 1-2 gange om året – og gerne 2-4 gange om året.

Hvad koster det at få lavet olieanalyser?

Prisen på olieanalyser afhænger af, hvilket produkt og anvendelse, du ønsker at få analyseret. Men i bund og grund er det også forkert at kigge på prisen isoleret. Du bør se på olieanalyser som en investering i dine maskiners længere levetid og optimeret drift.

Summa summarum:

Olieanalyse er en investering i dine maskiners fremtid

Olieanalyser er altså ikke bare endnu en omkostning, selv om det kan anses sådan på den korte bane. Det er klart, at testudstyr, olieprøver og olieanalyser koster tid og penge – men det er penge, som du tjener hjem igen på færre uforudsete driftstop og mere effektiv produktion. Kort sagt: det handler om at være proaktiv frem for reaktiv.

Hør mere om olieanalyser og få sparring om valg af analyse og testresultater.

Du kan altid kontakte os på mail eller telefon.