Smøreolie i vinterkulden: Sådan optimerer du driftssikkerheden
Bekymrer du dig om vinterens komme, og hvad de lavere temperaturer betyder for dine maskiners driftssikkerhed? Du er formentlig ikke den eneste. De kolde måneder bringer nemlig en række udfordringer med sig for maskiner og køretøjer, der skal operere udendørs i alt salgs vejr.
I dette blogindlæg stiller vi skarpt på, hvordan du med den rigtige smøreolie kan optimere driftssikkerheden – selv i de koldeste måneder.
Gå efter smøreolie med gode lavtemperaturegenskaber
Når temperaturerne falder og frostgraderne melder sig, er det vigtigt at vælge en smøreolie med den rette viskositet. Det hjælper med at sikre optimal drift og bedst mulig beskyttelse af maskiner og motorer.
Hvad er viskositet?
Viskositet beskriver smøreoliens evne til at flyde. Når det bliver koldt, kan nogle olier blive tykkere og mindre flydende, hvilket kan gøre det vanskeligt for olien at cirkulere effektivt i motoren eller maskinen. Det kan føre til slitage og skader ved koldstart.
Derfor er det vigtigt, at du vælger olier med lav viskositet som for eksempel 5W- eller 10W-smøreolier. Fordelen ved disse olier er, at de bevarer deres viskositet selv i ekstrem kulde og sikrer optimal smøring ved koldstart.
På den måde opnår du samtidig færre vedligeholdelsesstop og dermed også øget produktivitet.
En anden fordel ved lavviskose smøreolier er, at de ofte bidrager til at sænke brændstofforbruget – op til 3 %.
Hydraulik, vinterkulde og viskositetsindeks
Moderne hydrauliksystemer arbejder under høje tryk og kræver olie af høj kvalitet for at sikre korrekt smøring og kraftoverførsel. I koldt vejr er det vigtigt at vælge en hydraulikolie med et højt viskositetsindeks (over 150) for at sikre, at olien fungerer effektivt over et bredt temperaturområde.
Et højt viskositetsindeks betyder, at olien bevarer sin konsistens og smøreevne, selv ved varierende temperaturer. Det forhindrer driftsstop og sikrer optimal ydeevne, både når det er koldt og varmt.
Sådan opbevarer du smøreolie korrekt om vinteren
Det er ikke alene valget af smøreolie, der er vigtigt for at opnå driftssikkerhed om vinteren, korrekt opbevaring og vedligeholdelse af olierne er lige så essentielt.
Tips til opbevaring af smøreolie
-
Hold smøreolier varme og tørre: Opbevar smøreolier i og tørre omgivelser for at sikre, at de forbliver flydende og pumpbare under start.
- Brug det rette udstyr: Sørg for at anvende dispensere og pumper, der er designet til at fungere ved lave temperaturer.
Tips til vedligeholdelse af smøreolie
- Kulde påvirker smøreoliernes viskositet og evnen til at beskytte mod slid og korrosion. Derfor bør du regelmæssigt tjekke olieniveauer, konsistens og farve samt se efter tegn på forurening, som kan indikere vandindtrængning eller andre problemer.
- Husk, det er bedre at forebygge og opdage potentielle problemer, før de udvikler sig til dyre reparationer eller produktionsstop.
Rustet til driftssikkerhed i vintermånederne
Det er ikke så svært endda at opretholde driftssikkerhed om vinteren. Du skal blot være bevidst om, hvordan kulde påvirker smøreoliers viskositet. Og ved at vælge de rette smøreolier og sikre den rigtige opbevaring og vedligeholdelse, kan du sikre, at dine maskiner fungerer optimalt – selv i de koldeste vintermåneder.

Er du i tvivl, om du har den rigtige smøreolie til årstiden?
Lad os få en snak om, hvordan du kan optimere dine maskiners driftssikkerhed om vinteren. Kontakt os i dag, så ringer en af vores rådgivere til dig.