Biologisk nedbrydelig hydraulikolie
- fremstillet uden brug af palmeolie
Arbejder du med hydrauliksystemer, ved du, hvor afgørende olien er for maskinernes ydeevne. Men har du nogensinde tænkt over, hvordan din hydraulikolie påvirker omgivelserne?
Hos Uno-X Smøreolie introducerer vi nu en ny generation af biologisk nedbrydelige hydraulikolier, der er udviklet til stationære og mobile hydrauliksystemer: Clarity Bio EliteSyn. En serie, der kombinerer driftssikker performance med et skærpet fokus på ansvarlighed.
Hvorfor vælge en biologisk nedbrydelig hydraulikolie?
Olieudslip kan ske – uanset hvor forsigtig man er. Det er særligt en udfordring for maskiner, der arbejder i naturområder, hvor risikoen for jord- eller vandforurening er høj. Eksempelvis i skovområder, ved kyststrækninger, i det maritime eller nær vandløb.
Med Clarity Bio EliteSyn får du en hydraulikolie, der er biologisk nedbrydelig – minimum 60 % over 28 dage (i henhold til OECD 301B). Det betyder, at hvis uheldet er ude, vil miljøpåvirkningen være lavere sammenlignet med konventionelle olier.
Clarity Bio EliteSyn giver dig også en række andre fordele:
- Fri for palmeolie
- Temperaturbestandig fra -30 °C til +90 °C (Clarity Bio EliteSyn PE 46)
- Temperaturbestandig fra -30 °C til +100 °C (Clarity Bio EliteSyn PE 46)
- Fungerer under højt tryk
- Opfylder standarderne: ISO 15380 HEES, ISO VG 46, SS 155434 og har EU-miljømærket
Hvad er udfordringen med palmeolie?
Palmeolie er en økonomisk attraktiv ingrediens, der udvindes fra oliepalmen – en plante der kan producere store mængder olie på meget lidt plads. Netop derfor er palmeolie blevet ekstremt populær, og produktionen er eksploderet de seneste 20 år.
Men den stigende efterspørgsel har en høj pris. For at gøre plads til de mange oliepalme-plantager fældes og brændes enorme områder af regnskoven. Det ødelægger livsvigtige økosystemer, truer dyre- og planteliv og har alvorlige konsekvenser for klimaet.
En hydraulikolie der matcher din drift
Uanset om du arbejder med entreprenørmaskiner, landbrugsmaskiner eller industrielt udstyr, kan Clarity Bio EliteSyn erstatte traditionelle hydraulikolier uden at gå på kompromis med ydeevnen. Olien beskytter effektivt mod rust, minimerer slitage og har høj oxidationsstabilitet, hvilket forlænger levetiden på dine maskiner.

Én serie – flere muligheder
Clarity Bio EliteSyn lanceres som en serie af hydraulikolier med forskellige egenskaber, der passer til flere typer af maskiner og udstyr. Det første produkt i serien er Clarity Bio EliteSyn ISO VG 46, som fås i to udgaver ES (umættet ester) og PE (mættet ester).
EliteSyn ISO VG 46 ES (umættet ester) er en økonomisk og biologisk nedbrydelig løsning, der giver lang olielevetid og god performance.
EliteSyn ISO VG 46 PE (mættede ester) tåler højere temperaturer over længere perioder og er mindre aggressive i forhold til slanger og pakninger. En fordel ved denne olie er, at den i tillæg til god performance har en ekstra lang levetid.