Er din smøreolie godkendt til fødevare­produktion?

Er du produktionsansvarlig (eller indkøber) i fødevareindustrien, ved du, hvor afgørende det er at leve op til høje krav inden for fødevaresikkerhed. Alt i produktionskæden – lige fra råvarer til færdigt producerede produkter – skal overholde strenge lovkrav. 

Desværre er der mange, der glemmer at tænke smøreolie ind som en vigtig komponent i produktionsprocessen. Det kan være kostbart – og i værste fald kan det føre til tilbagekaldelser af fødevarer, hvis der sker utilsigtet forurening.

Men hvordan sikrer du, at du bruger de rigtige smøreolier, og hvordan ved du, om de opfylder kravene til fødevarekontakt i din produktion?

Det får du en række svar på i dette blogindlæg.

Se mere
/

Hvad er fødevare­godkendt smøreolie?

Inden vi går videre, er det vigtigt at forstå, hvad vi mener, når vi snakker om fødevaregodkendte smøreolier. Der findes nemlig ikke smøreolier, der specifikt har fødevareindustriens stempel. Men der findes smøreolier, der er udviklet til miljøer, hvor der kan være utilsigtet kontakt med fødevarer.

Olierne er designet til at give enestående smøreevne og beskyttelse mod slid samtidig med, at de er sikre for utilsigtet fødevarekontakt. Det er selvsagt ikke meningen, at smøreolien skal i berøring med fødevarer.

Men sker det alligevel (utilsigtet), er der en række smøreolier, der overholder strenge reguleringer som f.eks. NSF H1-certificering. Denne certificering betyder, at smøreolien er sikker ved utilsigtet kontakt med fødevarer i små mængder.

Inkluder smøremidler i din HACCP-plan

For at sikre fuld fødevaresikkerhed skal du tænke smøremidler ind i din HACCP-plan (Hazard Analysis Critical Control Points). Det kræver, at du har analyseret produktionsprocessen og præcist ved, hvor der er risiko for kontakt mellem smøremidler og fødevarer.

Når du kender risikopunkterne, ved du, hvor i produktionen der er brug for fødevareegnede smøreolier. Og dermed kan du minimere risikoen for at forurene dine fødevarer.

Hvilke smøreolier skal du vælge til fødevare­produktion?

Når du skal vælge smøreolie til fødevareproduktion, handler det først og fremmest om at vælge et produkt, der lever op til de lovmæssige fødevarekrav. Men det handler også om at sikre effektivitet og sikkerhed gennem hele produktionsprocessen.

For at opnå det, er det vigtigt, at du udover NSF H1-certificeringer også overvejer faktorer som driftsforhold, udstyrets alder og belastning samt hyppigheden af vaskecyklusser.

Derudover kan du med korrekt smøring minimere risikoen for korrosion og slid, som kan føre til dyre reparationer og udskiftning af udstyr.

Smøreolie hældes fra dunk. Skal man vælge syntetisk eller mineralsk smøreolie.

Uno-X Smøreolie – din partner i fødevare­sikkerhed

Hos Uno-X Smøreolie er vi specialiserede i fødevareindustrien, og vi har forståelse for, at smøreolie måske ikke er det, der fylder mest på din agenda. Men ikke desto mindre er det vigtigt, at du har styr på gældende certificeringer, så din produktion opfylder alle lovkrav og standarder.

Vi hjælper dig gerne med at vælge de rigtige smøreolier, som sikrer, at din produktion kører gnidningsfrit. Så du kan fokusere på det, der betyder mest – at producere sikre kvalitetsfødevarer til forbrugerne.

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning om smøreolier til fødevareproduktion?
Du kan altid kontakte os på mail eller telefon.